Mahir al-ʾAsad

Mahir al-ʾAsad
Født8. des. 1967Rediger på Wikidata (56 år)
Damaskus
BeskjeftigelseMilitært personell Rediger på Wikidata
Utdannet vedUniversitetet i Damaskus
FarHafez al-Assad
MorAnisa Makhlouf
SøskenBuschra al-Assad
Bashar al-Assad
Bassel al-Assad
Majd al-Asad
PartiArab Socialist Ba'ath Party – Syria Region
NasjonalitetSyria
UtmerkelserØvelsesmedaljen

Mahir al-ʾAsad på Commons

Mahir Ḥāfiẓ al-ʾAsad (arabisk: ماهر حافظ الأسد; født 8. desember 1967) er en syrisk offiser og politiker.

Han er den yngste sønnen til den tidligere presidenten Ḥāfiẓ al-Asad og broren til nåværende president Baššār al-ʾAsad. Han har deltatt i sentralkomitéen av Syrias Ba'athparti[1].

I borgerkrigen i Syria som startet i mars 2011, tilskriver observatører ham en sentral militær rolle.[2] Da EU-rådet innførte sanksjoner mot Syria i mai 2011, var Mahir al-Assad den første av tretten individer hvis eiendom i EU var frosset. I den aktuelle forordningen blir han referert til som "hovedmanne bak undertrykkelsen av demonstranter".[3]

Siden desember 2011 har han hatt innreiseforbud i EU[4], utvidet til hans familie mars 2012[5]. I juni 2011 fordømte den tyrkiske statsministeren Recep Tayyip Erdoğan Mahir al-Assads angrep på opposisjonsprotester som umenneskelig og oppfordret den syriske presidenten offentlig til å sende sin bror i eksil.[6] I juni 2011 dukket det opp en video der han personlig skyter demonstranter under 2011-protestene i Damaskus.

Ifølge internasjonale medierapporter siden august 2012 skal Mahir al-Assad ha blitt alvorlig skadet i hånden og et bein i et bombeangrep i Damaskus 18. juli 2012, der svogeren Schaukat og Syrias forsvarsminister Daud Radschha var blant de dreptet. Imidlertid har han siden gjenopptatt sin aktive militære rolle.[7]

Han har vært øverstkommanderende for Republikkanergarden og den fjerde pansrede divisjon, som er den syriske hærens eliteenhet og som sammen med det hemmelige politiet har utgjort kjernen i landets sikkerhetsstyrker.

Referanser

  1. ^ (en)Syria: Neither Bread Nor Freedom, Zed Books. side 77. ISBN 978-1-84277-213-3.
  2. ^ «Der Schlächter von Syrien» (tysk). Frankfurter Rundschau. 14. juni 2011. 
  3. ^ «Rådets forordning (EU) Nr. 442/2011 af 9. maj 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien» (PDF) (dansk). Besøkt 14. april 2021. 
  4. ^ «Rådets gennemførelseafgørelse 2012/172/FUSP af 23. marts 2012 om gennemførelse af afgørelse 2011/782/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien» (dansk). 
  5. ^ «Rådets gennemførelsesafgørlese 2012/172/FUSP af 23. marts 2012 om gennemførelse af afgørelse 2011/782/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien» (dansk). 
  6. ^ «Syrian leader’s brother symbol of military crackdown» (engelsk). Al Arabiya News. 16. juni 2011. Archived from the original on 31. januar 2018. Besøkt 14. april 2021. CS1-vedlikehold: Uheldig URL (link)
  7. ^ «Did Assad's ruthless brother mastermind alleged Syria gas attack?» (engelsk). The Guardian. 24. august 2013. 
  • v
  • d
  • r
Den arabiske våren
Stater
Algerie · Bahrain · Egypt · Jemen · Jordan · Libya · Mauritania · Oman · Saudi Arabia · Syria · Sudan · Tunisia
Personer
Algerie: Abdelaziz Bouteflika · Mohsen Bouterfif · Mauritania: Mohamed Ould Abdel Aziz · Egypt: Hosni Mubarak · Mohamed ElBaradei · Omar Suleiman · Asmaa Mahfouz · Essam Sharaf · Jemen: Ali Abdullah Saleh · Tawakkol Karman · Jordan: Abdullah II · Samir Rifai · Ma’ruf al-Bakhit · Sudan: Omar Hassan al-Bashir · Hassan at-Turabi · Libya: Muammar al-Gaddafi · Tunisia: Mohamed Bouazizi · Zine El Abidine Ben Ali · Mohamed Ghannouchi · Fouad Mebazaâ
Politiske partier
Egypt: 6. april-ungdomsbevegelsen · Den nasjonale foreningen for forandring · De revolusjonære sosialistene · Kifaya · Det muslimske brorskapet · Det nasjonaldemokratiske parti · Jemen: Al-Islah · Saudi-Arabia: Islamistisk umma · Tunisia: Rassemblement Constitutionel Démocratique
Relaterte artikler
Oppslagsverk/autoritetsdata
WikiTree · VIAF · GND